Maticon Engineering kan tilbyde uvildig, teknisk udredning i syns- og skønssager. Med civilingeniør Lars Bo Hansen som skønsmand får sagens parter og domstolene en specialist, der besidder den nødvendige ingeniørmæssige ekspertise og har et solidt kendskab til den juridiske proces.
Erfaringen dækker over adskillige skønssager, der har været ført ved både de almindelige domstole samt Voldgiftsinstituttet. Der arbejdes med stor respekt for de processuelle rammer, og der udarbejdes skønserklæringer, der er metodisk stærke, stringente og direkte operationelle i det videre retslige efterspil.
Faglige specialer og erfaring som skønsmand
Specialet ligger inden for design, konstruktion, fremstilling, inspektion og styrkemæssige forhold ved mekaniske konstruktioner, herunder vurdering i forhold til gældende normer, standarder og lovkrav.
Lars Bo Hansen har blandt andet fungeret som skønsmand i sager vedrørende:
- Lagertanke: Kollaps af lagertanke samt design- og montagefejl.
- Specialmaskiner: Konstruktionsfejl og maskinhavarier af specialmaskiner.
- Stålkonstruktioner: Konstruktions- og montagemangler ved stålkonstruktioner.
- Biomasseanlæg: Brand og konstruktionsfejl i biomasseanlæg.
- Krankonstruktioner: Revnede og havarerede krankonstruktioner.
- Personlifte: Havarerede personlifte.
Med Lars Bo Hansen fra Maticon Engineering som skønsmand er I sikret en teknisk udredning på højeste faglige niveau, hvor habilitet, uvildighed og procesforståelse er i højsædet.
Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med syn og skøn?
Kontakt os →