For trykbærende udstyr og anlæg der skal designes, beregnes og fremstilles iht. EN 13445, EN 13480 eller andre PED-relaterede standarder og normer, skal der udarbejdes teknisk dokumentation der opfylder kravene i Trykudstyrsdirektivet, 2014/68/EU (PED).
Den tekniske dokumentation indeholder bl.a.:
Hos Maticon Engineering har vi mange års erfaring med udarbejdelse af teknisk dokumentation for trykbærende udstyr og anlæg – både som delopgaver og som komplette løsninger.
Vi har opnået en dybdegående indsigt i de gældende standarder gennem mange års praktisk erfaring samt aktiv deltagelse i det europæiske standardiseringsarbejde for trykudstyr i S-132-udvalget hos Dansk Standard.
Vi er højt specialiserede i strukturelle beregninger af trykbærende udstyr. Vi udfører styrkeberegninger af beholdere, rørsystemer, kedler, varmevekslere, køleanlæg, ventiler, fittings mv.
Beregningerne udføres primært i henhold til harmoniserede europæiske standarder, herunder:
Beregning i henhold til ikke-harmoniserede normer og standarder som AD-2000 Merkblatt, ASME BPVC m.fl. kan udføres efter aftale.
Vi anvender avancerede softwareprogrammer til at beregne beholdere og varmevekslere samt til at udføre spændings- og fleksibilitetsanalyser af rørsystemer.
For studse og rørtilslutninger har vi ligeledes software til at beregne de påvirkninger som eksterne belastninger forårsager på cylindre, endebunde mv.
For trykbærende komponenter, der ikke er omfattet af standarderne, anvender vi ofte regneark, eller vi udfører finite element analyser (FEM/FEA) for mere komplekse konstruktioner.
I forbindelse med finite element beregninger anvender vi som udgangspunkt principperne i EN 13445-3, anneks B eller anneks C, hvad angår “Design by Analysis”.
Alle vores programmer er opdateret til de gældende standarder for at sikre, at det beregnede udstyr opfylder kravene i Trykudstyrsdirektivet.
For klassificering af trykbærende udstyr i henhold til PED, 2014/68/EU, har vi udviklet et gratis online værktøj til bestemmelse af kategori og modul, “PED Category & Module”, som findes i øverste højre hjørne på vores website.
Har du et projekt, hvor du har brug for ekspertise inden for trykbærende udstyr og CE-mærkning?
Kontakt os i dag, og lad os hjælpe dig videre.